Formål

Hvordan forholder det sig egentlig med kommunikations-processen? Vi kigger på den ideelle – og på virkelighedens verden. Stærke og svage sider.

 

Er alle møder nu også strengt nødvendige? Bruger vi vores medarbejderes tid optimalt? Kan et møde holdes stående? Det kan det i flere store, velanskrevne danske virksomheder. Kan det hos jer? Plusser og minusser diskuteres.

 

Et godt møde er et aflyst møde. Er der nogen, der siger. Nok lige vel firkantet formuleret, men mange oplever, at de går til for mange møder. Vi føler os bedst tilpas, hvis vi er effektive.

 

Den vigtige planlægning før et møde, samarbejdet mellem mødeleder og referent. Alt det praktiske skal fungere. Der kan være mange bolde i luften på én gang. Til dette får du en kort introduktion til mind map – et genialt system som hjælper dig med at bevare overblikket.

 

Nyttige tips til mødeindkaldelsen og dagsordenen.

 

Vi kommer ind på gruppepsykologi og kropssprog, og du får et par gode råd til at opnå større personlig gennemslagskraft.

 

Du lærer aktiv lytning og at tage gode notater, som kan bruges til at fastholde det væsentlige fra mødet.

 

Mange underholdende, korte øvelser, som aktiverer dig, og får dig til at huske det, du lærer.